Afbestillingsrejser har sparet mig mange penge

Bloggen Afbudsrejser All Inclusive er egentlig en blog, jeg længe har villet starte. I løbet af de seneste år har jeg sparet mange tusind kroner på all inclusive-afbudsrejser/afbestillingsrejser, og de mange gode tilbud og tips, jeg har fundet, har jeg altid ville dele med andre, men det er bare aldrig blevet til noget ... før nu! Afbudsrejser All Inclusive-bloggen er lavet til dig, der rejser meget og gerne vil spare lidt ekstra penge på afbestillingsrejser og respladser. Derudover er det også en blog for dig, der gerne vil have eller dele gode råd, når det kommer til at rejse rundt til forskellige lande. Sidst og ikke mindst, så bliver bloggen også brugt som rejseblog :)



Spanien - mit yndlings-rejsemål

Jeg har altid elsket Spanien. Jeg tror, jeg var omkring 5 år, da jeg første gang var på Mallorca med mine forældre. Jeg husker ikke meget af rejsen - dog husker jeg to ting: At jeg faldt i vandet fra en bro (der var heldigvis ikke langt ned, og så husker jeg, at vores naboer på hotellet havde Down's Syndrom. Ja-ja - underlige minder, men sådan er det.

Sidenhen har jeg været i Spanien så mange gange, at jeg er stoppet med at tælle. Barcelona, Madrid og ikke mindst Mallorca ... det er fantastiske steder, jeg gerne besøger hvert år.

Jeg kan ikke rigtig sætte en finger på, hvad det helt præcis er, som tiltaler mig ved dette land. Jeg elsker i hvert fald varmen og de smukke strande. Måske er det bare fordi, jeg har været der så mange gange, at det altid føles som at komme hjem, når jeg rejser til Spanien. Tja, hvem ved.

Har du været i Spanien? Hvilke byer og hoteller kan du bedst lide?

Vh. Malene